Angst er kompleks emotionel tilstand som ses på tværs af alle samfundslag og aldre. Angst kan beskrives som en tilstand af intens frygt og bekymring, som kan have stor indvirkning på en berørt persons hverdag. Angst har mange forskellige årsager, og kan udløses af forskellige ting. Nogle gange vil angst blive udløst af en konkret situation, andre gange vil angst være mere diffus og udløst af dybere psykologiske udfordringer. I den følgende vil vi se nærmere på angst og hvordan man kan få hjælp til at tøjle den.  

Hvorfor får man angst?

Det kan være svært at forstå angst, fordi det er en kompleks størrelse. Angst er ikke kun en reaktion på ydre faktorer, men også en indre kamp. For mange er angst et resultat af sociale forventninger og præsentationsangst. Frygten for at blive bedømt af andre og ikke kunne leve op til andres krav kan udløse angst. Vor tids livsstil er præget af konstante forandringer og forventninger. Samfundet presser os til at arbejde mere, være mere effektive, succesrige og se ud på en bestemt måde. Dette efterlader mange mennesker i en konstant jagt på at opnå det perfekte liv. Denne livsstil gør os særligt følsomme overfor angst. Frygten for at mislykkedes i livet, ikke kunne leve op til egne og omgivelsernes forventninger, samt usikkerheden i, hvordan fremtiden ser ud, giver grobund for angst. Årsagerne til angst kan være mange, og ofte er det ikke muligt at udpege blot én udløsende faktor. Mange ting kan have indvirkning på udvikling og forekomst af angst. Både biologiske, psykologiske og miljømæssige faktorer kan bidrage til udviklingen af angst. Der er dog nogle faktorer, som går igen i forhold til risikoen for at udvikle angst.  

• Nogle mennesker er genetisk disponerede for angst. Hvis der er tidligere tilfælde af angstlidelser i ens familie, kan man have en forhøjet risiko for selv at udvikle angst.
• Angst kan være fremkaldt af kemiske ubalancer i hjernen. Forstyrrelser i de centre af hjernen, som påvirker humør og følelser kan have betydning for udvikling af angst.
• Psykologiske faktorer. Hvis man tidligere i livet har oplevet traumer, er risikoen for at udvikle angst højere, især hvis der er tale om traumer i barndommen. Livsomvæltende begivenheder i ens liv kan også udløse angst. Det kan være dødsfald i nærmeste omgangskreds, skilsmisse eller økonomiske udfordringer.
• Personlighedstræk. Visse personlighedstræk øger sårbarheden overfor angst. Det er f.eks. overdrevet perfektionisme, udbredt tendens til at bekymre sig samt lavt selvværd.
• Misbrug af visse stoffer eller alkohol kan udløse eller forstærke angst. Angst kan også vise sig, når man forsøger at komme ud af et misbrug.

• Kronisk stress. Stresshormoner, såsom cortisol, kan have en negativ indvirkning på hjernen og nervesystemet over tid. Dette kan øge risikoen for at udvikle angst.

Ofte vil angst opstå som et samspil mellem flere af disse faktorer, som tilsammen kan skabe en sårbarhed overfor angst.  

Hvordan viser angst sig?

Angst kan manifestere sig på mange forskellige måder. Angst kan have store helbredsmæssige konsekvenser. Mentalt vil angst ofte medføre mange bekymringer, tankemylder og uro. Mennesker der kæmper med angst, vil ofte opleve intens frygt. Mange vil have svært ved at slappe af eller koncentrere sig.  Fysisk udløser angst ofte en reaktion i kroppen som indebærer blandt andet hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed og rystelser. Symptomerne på angst kan forstærke den overordnede følelse af ubehag. Dette er med til at bidrage til en ond spiral af frygt og ubehag. På den måde kan angsten nemt komme til at præge hverdagen, og overskygge også gode dage. Hvis man oplever angst symptomer som vedvarer over tid og påvirker ens dagligdag, er det en god idé at søge hjælp.

Hjælp til et liv uden angst

Der findes forskellige måder at behandle angst på. Den rette behandling af angst afhænger af sværhedsgraden af symptomer, den specifikke type af angst samt individuelle faktorer. Forskellige former for terapi kan være en effektiv måde at forbedre angst. Gennem f.eks. kognitiv adfærdsterapi, kan man fokusere på at identificere negative tanke- og adfærdsmønstre som bidrager til angst, og arbejde med disse. Man kan også anvende eksponeringsterapi, hvor en gradvis udsættelse for angstudløsende situationer eller tanker, hjælper med at opbygge tolerance. Dermed kan angstreaktioner nedsættes. Desuden kan man gennem Acceptance and Commitment terapi fokusere på at acceptere negative tanker og følelser, så de ikke længere styrer ens liv. Sideløbende med dette, vil man arbejde mod at nå personlige mål. I nogle tilfælde kan medicin også være en hjælp. Det samme gælder for livsstilændringer, hvor man arbejder mod gode kostvaner, motion og bedre søvn. Det kan også være givende at indhente støtte fra netværk, som en hjælp til personen, der kæmper med angst. Det kan tage tid at finde den helt rette behandling, som ofte vil være en kombination af flere tiltag. Det er dog vigtigt at vide, der findes mange kompetente psykologer og terapeuter, som sidder klar til at hjælpe. Hvis man oplever angst, er det bedste man kan gøre at søge professionel hjælp. Det er er muligt at slippe af med angst, eller lære at leve med den, så angst ikke længere skal være en styrende faktor i livet.